← Alle kurser

Thorax sikkerhedskursus 1 dag

Dette kursus er kun for autoriserede sundhedspersoner — fx fysioterapeuter, sygeplejersker og jordemødre. Er du ikke autoriseret sundhedsperson, skal du vælge 3-dages kurset i stedet.

Nåleakupunktur på brystkassen kan i sjældne tilfælde gå galt. På én dag klæder vi dig på til at forebygge, opdage og håndtere de alvorlige komplikationer — først og fremmest pneumothorax og hæmothorax.

Kurset opfylder de lovpligtige krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed og bekendtgørelse nr. 1636. Efter fuldt fremmøde og aktiv deltagelse får du et kursusbevis, der dokumenterer, at du er kvalificeret til at udføre akupunktur i thorax-regionen.

Vi anbefaler på det kraftigste, at du har afsluttet — eller som minimum påbegyndt — uddannelsen som thoraxakupunktør, da vi undervejs trækker paralleller til selve manøvren.

Det lærer du

  • Anatomi og fysiologi i brystkassen og de strukturer, nålen kommer tæt på
  • Patofysiologi ved lungeskader og andre komplikationer
  • Risikovurdering og korrekt teknik ved nåleindstik
  • Symptomer på lungeskade — og hvad du konkret gør i situationen
  • Førstehjælp og akut håndtering
  • Case-træning med scenarier fra praksis

Sådan underviser vi

Én intensiv dag med fysisk fremmøde, undervist i øjenhøjde efter princippet minimum teori — maksimum praksis. Der indgår korte teoretiske oplæg, praktiske øvelser og simulationstræning.

Undervisningen varetages af sundhedsfagligt personale med akutfaglig erfaring — læger, sygeplejersker og paramedicinere.

Fuldt fremmøde er påkrævet. Er du ikke med hele dagen, kan vi ikke udstede kursusbeviset.

Praktisk

  • Din plads er først din, når betalingen er gennemført. Du får en faktura med gennemført betaling på mail umiddelbart efter købet. Har du ikke modtaget den, er du ikke tilmeldt.
  • Programmet sender vi på mail ca. en uge før kursusstart.
  • Kaffe, te og vand ad libitum er inkluderet.
  • Frokost kan købes i EUC lillebælts kantine på dagen. 
  • Vil du afmelde dig, følger du linket der kommer i bekræftelsesmailen